Om seksuelle overgreb på børn og unge

Information til forældre om seksuelle overgreb på børn og unge

Nogle gange er man nødt til at snakke om ting, der gør ondt.

Debatten om seksuelle overgreb mod børn er svær. Dels er det et følsomt emne, og dels er det tabubelagt. Debatten er imidlertid nødvendig; ikke kun for at få sat ord på et svært emne, men også for at gøre det nemmere at se og efterfølgende hjælpe børn, som har været udsat for overgreb.

Er du forælder og er du bekymret for om dit barn har været eller bliver udsat for seksuelle overgreb, er det vigtigste at du deler din bekymring med nogen, så du kan få afklaret din bekymring.

I Københavns Kommune kan du kontakte din sagsbehandler i den lokale myndighedsenhed i din bydel og få en henvisning til Psykologhuset for børn og unge. Kontaktinformation til de forskellige lokale enheder finder du her. Du kan også ringe til Psykologhuset på telefon 33172002. Vi vil så guide dig videre.

 

Hvad er et seksuelt overgreb?

I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år. Det betyder, at sex, hvor den ene eller begge parter er under 15 år, er ulovligt og strafbart, også selvom begge parter er enige om at være sammen. Hvis samværet finder sted med eller mod den mindreåriges vilje, er der tale om overgreb.

Et seksuelt overgreb kan være mange ting og behøver ikke kun at handle om samleje. Det er også overgreb, hvis en mindreårig eller et barn tvinges, lokkes eller trues til at røre ved en anden persons kønsorganer, at se på porno, at blive filmet eller fotograferet i seksuelle stillinger eller at blive beluret af en anden person.

Seksuelle overgreb er kort sagt, når en voksen eller en anden ung misbruger en mindreårig for at få tilfredsstillet sine egne seksuelle behov og lyster.

 

Hvordan reagerer børn?

Børn der har været udsat for overgreb, reagerer ofte med angst, skyld, vrede eller andre følelser, som er svære for dem, og det kan være reaktioner, som man normalt forbinder med helt andre problemer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse symptomer ikke nødvendigvis betyder, at barnet har været udsat for overgreb.

Mange er i tvivl om, hvordan man konstaterer et overgreb, og hvad man kan gøre ved det. Herunder kan du som forælder eller som voksen, der dagligt arbejder med børn og unge, læse om, hvordan du genkender symptomerne på overgreb samt behandling.

 

Hvordan ved jeg om mit barn har været udsat for seksuelle overgreb?

Desværre er der ikke en facitliste, som kan afsløre, om et barn har været udsat for seksuelle overgreb, men der er nogle symptomer, der kan virke som indikatorer.

 

Tegn på problemer

Hvis barnets adfærd uventet ændres, og barnet f.eks. bliver mere indelukket eller bange, får hoved- eller mavepine, eller hvis der opstår problemer i forhold til familie, venner eller skole, er der under alle omstændigheder grund til at være opmærksom på barnets trivsel. 

Ingen af disse symptomer er i sig selv tegn på seksuelle overgreb, men hvis flere symptomer optræder samtidig, eventuelt i kombination med selvskadende adfærd, misbrug eller selvmordstanker, skal du tage initiativ til, at barnet kan få hjælp.

 

Hvad gør man ved seksuelle overgreb?

Vi arbejder med den familieterapeutiske behandlingsmetode, hvor vægten er lagt på relation, tilknytning og kommunikation samt på at I som forældre er børnenes vigtigste personer og dem, der bedst kan støtte jeres børn.

I familier, hvor børnene har været udsat for seksuelle overgreb viser erfaringen, at barnet som oftest har en relation til krænkeren i forvejen og at overgrebet er resultatet af at denne relation er blevet forstyrret.

Det vigtigste for barnet er anerkendelsen af dets følelser og det at blive troet på. Det understreger at barnet er et selvstændigt individ med egne behov og retten til at sige nej. Derfor arbejder vi i disse sager på at inddrage krænkeren i behandlingen for at forebygge nye overgreb. Ligeledes arbejder vi, når det er muligt, på at afholde et møde mellem offer og krænker, hvor krænkeren skal anerkende sit ansvar overfor barnet og barnets nære.

Desuden arbejdes på relationen mellem barnet og omsorgsgiveren (moderen), der er blevet forstyrret, da barnet ikke via sin kommunikation har kunnet søge hjælp hos denne. 

Behandlingen og det konfronterende møde giver mulighed for en anerkendelse af barnets både positive og negative følelser overfor krænkeren og dermed en åben og bevidnet omdefinering af relationen. 

Når det seksuelle overgreb har fundet sted inden for familien er målet med behandlingen at ændre kommunikationen i familien, så både barnet og de voksne styrkes i at skelne mellem rigtigt og forkert i forhold til egne grænser.