Værd at vide

Her på siden kan du finde generel, praktisk information om PsykologHuset

Behandlingen kræver at man selv møder op

PsykologHusets ydelser til børn, unge og familier er ambulante og forudsætter, at den henviste kan og vil møde frem på adressen i Svendborggade 5, 2100 København Ø.

Der er ikke afsat midler til transport.

 

Hvis hoveddøren er låst

Skulle hoveddøren være låst, når du kommer, kan du ringe til receptionen på tlf. 33172002 eller ved at trykke B72002 på dørtelefonen (til venstre for hoveddøren), så vil en af sekretærerne lukke dig ind. Ankommer du udenfor receptionens åbningstid kan du lave en aftale med din psykolog, som så vil lukke dig ind. 

 

Ankomst meldes i receptionen på 1. sal 

Når du kommer, bedes du melde din ankomst hos sekretærerne på 1. sal, som vil henvise dig til rette etage og venteværelse.

 

Visitation

For at komme i behandling skal man have en henvisning fra en sagsbehandler. Du kan finde information om sagsbehandling i Borgercenter Børn og Unge her. Kontaktinformation til de forskellige lokale myndighedsenheder finder du her.

I menuen til højre kan man læse mere om visitationsproceduren og downloade husets visitationsskema.

 

Ventetid på behandling

Da der er stor efterspørgsel på ydelser fra PsykologHuset, kan der i perioder forventes en vis ventetid i forhold til igangsættelse af undersøgelser og behandling. Undtaget herfra er sager, der kræver en akut indsats, fx krisebehandling ved akutte traumatiske begivenheder og sager med mistanke om seksuelle overgreb mod børn eller unge.